Hvad er fordelene ved et solsejl?

Der er rigtig mange fordele ved et solsejl lige meget, om det er et specialsyet solsejl eller ej. Som regel er et solsejl typisk mindre besværligt sammenlignet med en parasol. En parasol skal nemlig hele tiden rykkes og flyttes rundt på alt efter, hvor solen står på himlen.

Udover dette kan du med et vandtæt eller et vandafvisende solsejl blive siddende udenfor selvom, at det begynder at regne. Køber du et vandgennemtrængende solsejl, vil regnen dog løbe igennem sejlet. Men til gengæld behøver du ikke at tage det ned, hvis der kommer et uvejr.

De fleste solsejl giver en optimal afskærmning mod solens stråler, så du altid kan sidde i skyggen. En anden stor fordel ved solsejl er ydermere, at du kan bruge dem stort set hvor som helst. Herved er de ikke kun velegnet til private haver og terrasser, men også rigtig gode at bruge til skoler, børnehaver, parker, stranden, spisesteder samt mange flere steder.

Bliver dit solsejl snavset, kan du desuden nemt rense det med en blød børste og en smule sæbe eller opvaskemiddel. Sidst men ikke mindst tilbyder et solsejl en billig løsning, når det kommer til solafskærmning, hvilket altid er et stort plus.