Kan jeg grille under et solsejl?

Når det kommer til, om du kan grille under et solsejl eller ej, er svaret både ja og nej. Det kommer nemlig an på selve grillen. Først og fremmest bør du aldrig nogensinde grille med åben ild under dit solsejl ligegyldigt, hvilken type af materiale selve sejlet er lavet af. At grille med åben grill kan hurtigt ende i farlige situationer, hvorfor det ikke er anbefalelsesværdigt.

Bruger du derimod en elektrisk grill, en gasgrill eller lignende, hvor der ikke opstår gnister, kan du vælge at grille under dit solsejl. Dog er det vigtigt, at dit sejl heller ikke bliver udsat for ekstrem røg eller varme. Er dette tilfældet, skal du stadig vælge at grille et andet sted, da solsejlet kan blive beskadiget af meget røg og ekstrem varme.

Under alle omstændigheder bør du altid holde en tilstrækkelig stor afstand mellem din grill og dit solsejl. Vær altid opmærksom på eventuelle gnister, varme, røg m.m., så der ikke opstår farlige situationer. Ønsker du at være på den sikre side, kan du tage sejlet ned, når du griller og herefter sætte det op igen bagefter. Du kan også rykke grillen et andet sted hen, så du ikke skal bekymre dig om det.