Hvis du har et vandafvisende eller vandtæt solsejl, skal du huske på, at det skal sættes op med en hældning. Har solsejlet ikke en hældning, er det muligt for vandet at ophobe sig på det og herved skade sejlet i sidste ende.
Derudover kan vandet lave nogle grimme aflejringer af snavs og skidt på sejlet. Derfor anbefales det, at du altid opsætter dit sejl med en hældning på minimum 25 grader.
Dog skal du være opmærksom på, at hældningen ikke er lige så vigtig, når der er tale om vandgennemtrængelige solsejl. Disse kan monteres uden en hældning, da vandet løber direkte igennem sejlet.